Kort svar
Sprogmodeller er især trænet på engelsk, hvor den lange tankestreg (—) bruges flittigt til at indskyde og forklare. Den vane følger med, når de skriver dansk, hvor vi oftere bruger komma, kolon eller punktum. Mange tankestreger i en dansk tekst er derfor et af flere mulige tegn på AI, men aldrig et bevis alene: mange mennesker bruger dem også.
Hvordan det ser ud
Typisk bruger modellen tankestregen til at sætte to hovedsætninger sammen eller til at forklare et begreb midt i en sætning: "Teknologien er ikke blot et værktøj — den er en katalysator for forandring." Mønsteret optræder ofte sammen med faste overgange som "ikke blot ... men også" og med afsnit, der har næsten samme længde og rytme.
Hvorfor det ikke er nok alene
- Journalister, akademikere og mange andre skribenter bruger tankestregen bevidst.
- Tekstbehandlere laver automatisk en bindestreg om til en tankestreg.
- Den, der ved, at tankestregen afslører AI, kan fjerne den på sekunder.
Sådan bruger AISkan tankestregen
AISkans tekstcheck måler, hvor mange tankestreger der er pr. 1.000 ord, og vægter det sammen med andre træk: kendte AI-vendinger, variationen i sætningslængder, punktopstillinger og opbygning, plus en vurdering fra en AI-model. Ingen af dem afgør resultatet alene. Se Sådan virker det og artiklen om danske AI-klicheer.