Kort svar
Et skadesfoto vurderes bedst i to trin. Først filen: har den kameradata, matcher kameraets eget miniaturebillede selve billedet, og er der spor af redigerings- eller AI-værktøjer? Derefter indholdet: passer lys, skygger, spejlinger og selve skaden til hinanden? Mangler filen sine spor, er det ikke bevis for svindel. Billeder sendt via mail, web eller beskedapps mister dem ofte.
Trin 1: Filen
- 1. Kameradata (EXIF). Et foto direkte fra en telefon har kameramærke, model og optiske værdier som ISO og lukkertid. EXIF kan dog fjernes eller skrives ind, så det er et fingerpeg.
- 2. Kameraets miniaturebillede. Mange kameraer gemmer en lille kopi af billedet i filen. Er hovedbilledet redigeret bagefter, men miniaturen ikke, viser de to noget forskelligt. Det er et af de stærkeste tegn på redigering efter optagelsen.
- 3. Redigeringshistorik og software. Filen kan nævne programmer, den har været igennem, herunder AI-værktøjer.
- 4. C2PA. Nogle AI-værktøjer mærker deres billeder som AI-genererede. Se Hvad er C2PA?.
Trin 2: Indholdet
Når filen ikke kan afgøre sagen, må billedet selv vurderes. Se efter:
- Skader, der ikke følger materialet: en revne, der ikke forgrener sig som glas, eller en bule uden de rigtige refleksioner.
- Lys og skygger, der ikke passer til resten af billedet.
- Områder med en anden skarphed eller struktur end omgivelserne.
- Tekst, logoer og små detaljer, der er forvanskede.
Sådan gør AISkan
AISkan læser først filens spor. Tydelige AI-spor giver en høj score med det samme, og et foto med troværdige kameradata og et miniaturebillede, der matcher, får en lav score. Ellers vurderer en AI-model billedet ud fra en fast tjekliste med 14 punkter, herunder skadens årsag, materiale og lys. Svaret fra modellen alene kan ikke gøre et billede uden kameraspor "ægte"; det bliver "uafklaret". Se Sådan virker det.