Tjek fakturaen, før den bliver betalt.

AISkan regner fakturaens beløb og moms efter, tjekker CVR-nummerets kontrolciffer og ser, om PDF'en er gemt igen efter den blev lavet. Du får en score fra 0 til 100 og en liste over, hvad der stemmer, og hvad der bør undersøges. Første tjek er gratis.

Til bogholdere og revisorer

Upload en faktura som PDF eller billede. Første tjek er gratis.

Ved scanning accepteres vores vilkår.

Falske fakturaer ligner rigtige

Den falske faktura har ofte et rigtigt CVR-nummer, et pænt logo og et sandsynligt beløb. Forskellen gemmer sig i detaljerne, og dem når man ikke at tjekke på hundredvis af bilag om måneden.

Rigtigt CVR, forkert firma

Et ægte CVR-nummer fra et andet firma, sat på en faktura med et andet navn eller en anden adresse.

Rettet efter afsendelse

Beløb, dato eller betalingsoplysninger er ændret i en ægte faktura, før den lander hos jer.

Lavet fra bunden

Hele fakturaen er genereret med AI eller en skabelon, og regnestykket hænger ikke sammen.

Hvordan tjekker man om en faktura er falsk?

AISkan kører fire kontroller og viser resultatet af hver for sig, så du kan se, hvad scoren bygger på.

Regnestykket

Linjer, subtotal, moms og total regnes efter. Afvigelser vises med beløb.

CVR-nummeret

Vi tjekker CVR-nummerets kontrolciffer (modulus 11). Vi slår ikke firmaet op i CVR-registret, så om det findes, og om navn og adresse passer, må I selv tjekke.

PDF'ens historik

Er filen gemt igen efter den blev lavet? Hvilket program har lavet den, og passer datoerne? Kræver den originale PDF.

Spor af redigering og AI

Skrifttyper der skifter, felter der er klistret ind, og dokumenter der ligner en AI-skabelon. Det vurderer Google Gemini ud fra fakturaens udseende.

Sådan ser en rapport ud

Et illustrativt eksempel, ikke en rigtig sag.

Sådan virker det

  1. 01Upload fakturaen som PDF eller billede.
  2. 02Få rapporten med hvert fund forklaret.
  3. 03Du beslutter. AISkan peger på det, der bør undersøges. Det er dig, der afgør, om fakturaen skal betales.

Eksempel på rapport (illustrativt)

Fil
leverandoerfaktura_4471.pdf
Linjer = subtotal
39.000,00 kr. = 39.000,00 kr.
Stemmer
Subtotal + moms
Giver 48.750,00 kr., fakturaen angiver 58.750,00 kr.
Afviger
PDF'ens historik
Gemt igen to dage efter fakturadatoen
Undersøg
CVR-nummer
Gyldigt kontrolciffer
Stemmer

To forhold bør undersøges, før fakturaen betales: totalen passer ikke med fakturaens egne tal, og filen er gemt igen efter fakturadatoen.

Hvad scoren kan og ikke kan

Scoren går fra 0 til 100. Jo højere, jo flere tegn på, at fakturaen er ændret eller lavet med AI.

Hvad betyder scoren?

Fejl i regnestykket, et ugyldigt CVR-nummer eller en skiftende skrifttype med klippekanter giver 82 eller mere. Fund, der kun bør undersøges, som en PDF gemt igen eller et AI-lignende layout, giver 52. Finder vi intet, giver det 12.

En vurdering, ikke et bevis

En høj score betyder, at noget bør undersøges, før I betaler. Det er ikke en afgørelse af, at fakturaen er falsk.

En falsk faktura kan stemme

Et ægte CVR-nummer på et forkert firma eller et nyt kontonummer fanges ikke, når tallene går op. Bankoplysninger tjekkes ikke. Bekræft altid et ændret kontonummer hos leverandøren.

Gemt igen er ikke det samme som rettet

En PDF gemmes også igen, når felter udfyldes, eller den signeres. Derfor tæller det kun som noget, der bør undersøges.

Til hvem

  • Bogholderier og outsourcede økonomifunktioner, der godkender og betaler fakturaer for kunder
  • Mindre revisionshuse, der gennemgår bilag
  • Virksomheder med egen kreditorbogholderi

Pris

Specialist Pro: 699 kr. om måneden ekskl. moms, med 1.000 scanninger. Behandler I flere fakturaer, laver vi en pris efter volumen.

Dine bilag er fortrolige

  • Databehandleraftale med alle kunder
  • Dine fakturaer bruges aldrig til at træne modeller
  • Krypteret under overførsel og opbevaring

Spørgsmål

Kan AISkan garantere, at en faktura er falsk?
Nej. AISkan viser, hvad der ikke stemmer, og hvorfor. Det er et grundlag for at undersøge fakturaen nærmere, ikke en endelig afgørelse.
Tjekker I, om firmaet findes i CVR-registret?
Nej. Vi tjekker kun, at CVR-nummerets kontrolciffer stemmer. Om firmaet findes, er aktivt, og om navn og adresse passer, slår I op i CVR-registret på datacvr.virk.dk.
Hvad med udenlandske leverandører?
CVR-tjekket dækker danske virksomheder. Regnestykket, PDF'ens historik og sporene af redigering tjekkes på alle fakturaer. Momstjekket regner med dansk moms på 25 %.
Kan vi koble det på vores regnskabssystem?
Ikke direkte endnu. Fortæl os, hvilket system I bruger, så prioriterer vi efter det. Har I en udvikler, kan I bruge vores API allerede nu.
Hvilke filformater virker?
PDF, JPG og PNG. Tjekket af, om filen er rettet efter oprettelsen, kræver den originale PDF.

Har du en faktura, du er i tvivl om?

Upload den og se, hvad AISkan finder. Eller book 15 minutter, hvor vi kører jeres egne bilag igennem sammen.